FAMILIE CAMP UGE 29 (NYHED 2026)

FAMILIE CAMP BØRN

En uge fyldt med sjove aktiviteter, leg og bevægelse for hele familien! Nogle aktiviteter foregår sammen med familien, andre er opdelt i børne- og voksenhold, så alle kan deltage på deres niveau. I løbet af ugen prøver vi blandt andet spring i springcenteret, parkour, svømmeaktiviteter, boldlege og mange andre spændende aktiviteter.

FAMILIE CAMP VOKSEN

Deltag i en uge fyldt med sjove aktiviteter sammen med børnene, børnebørnene eller med vennerne. Hver dag byder på familieaktiviteter, børne- og voksenaktiviteter samt åbne aktiviteter, hvor alle kan vælge selv. Alle aktiviteter vil prøve at ramme forskellige bevægelsesniveauer så der er aktiviteter til alle. Eks fitness, løb, gymnastik, tennis, gåtur, svømning og mange andre spændene aktiviteter.

FAMILIE CAMP – SJOV, BEVÆGELSE OG FÆLLESSKAB FOR HELE FAMILIEN

Om familiecamp
FamilieCamp uge 29 er en aktiv og sjov ferieuge for hele familien – børn, forældre, bedsteforældre eller venner. I løbet af ugen prøver I aktiviteter sammen og hver for sig. Børnene kan udfordre sig i springcenteret, parkour, svømmehal, gymnastik og kreative værksteder, mens voksne kan deltage i egne aktiviteter eller nyde roligere stunder.

Vi tilrettelægger ugen, så både børn og voksne får mulighed for at lære, lege og udvikle nye færdigheder i et trygt og præstationsfrit miljø. Nogle aktiviteter er for hele familien, andre opdelt i børne- og voksenhold, så alle kan opleve glæden ved bevægelse og fællesskab på deres eget niveau.

Hver dag byder på strukturerede moduler med aktiviteter, pauser, fællesskab og sociale lege.

Alle måltider – morgen, middag og aftensmad – er inkluderet, og deltagerne vil undervejs hjælpe med små opgaver i løbet af ugen, hvilket styrker samværet og giver alle ejerskab over ugen, samtidig er det med til at holde prisen nede.

Campen foregår i Bellinge Idrætscenter og nærområdet, hvor vi benytter både indendørs og udendørs faciliteter som springcenter, svømmehal, gymnastiksale, tennisbaner, fodboldbaner mm. for at skabe optimale rammer for leg, bevægelse og fællesskab.

MERE OM CAMPEN – PRAKTISK INFORMATION

Dato:

Uge 29: Mandag, den 13. juli – fredag, den 17. juli 2026

 

Sted:
Bellinge Idrætscenter, Sædekildegårdvej 4, 5250 Odense

 

Tilmelding:
Ved tilmelding skal fulde navne på alle deltagere angives.

 

Pris voksen (16  99 år):

fra 2495,-

 

Pris børn (3 – 15 år):

De første 100 tilmeldte børn:
Fra 495,- (med kommunal støtte – læs nedenfor)

Barn nr. 101 og frem (uden støtte)

1495,- pr. barn 

 

Støtte og inklusion:

Familie Camp har modtaget økonomisk støtte fra præstationsfri pulje via Odense Kommune.

Støtten gælder udelukkende de første 100 tilmeldte børn i alderen 3 – 15 år.

Formålet med støtten er at sikre, at økonomi ikke bliver en barriere for deltagelse, og at flere familier får adgang til en uge fyldt med oplevelser, aktiviteter og fællesskab i trygge rammer tæt på hjemmet.

 

De første 100 børn (med støtte):

  • Rate 1:
    495 kr pr. barn (betales 1. juni og gælder indtil 15. juni 2026 eller indtil de første 100 pladser er optaget)
  • Rate 2:
    Maksimalt 495 kr pr. barn (restbetaling), betales senest den 15. juni 2026.

Den samlede pris vil maksimalt total være 990 kr. pr. barn for de første 100 tilmeldte.

Den endelige pris og eventuelle restbetaling vil ligge mellem 0 kr. og 495 kr. pr. barn og fastsættes samt meldes ud senest 15. juni 2026, afhængigt af det samlede antal deltagende børn.

Restbetalingen kan derfor blive lavere, men vil ikke overstige 495 kr. pr. barn.

 

Efter 100 børn:

Hvis der tilmeldes mere end 100 børn, vil prisen være op til 1495 kr pr. barn.

Den endelige pris fastsættes cirka 1 måneder inden campstart, afhængigt af tilskud og deltagerantal, og eventuel restbetaling opkræves som anden rate.

Formålet med støtten er, at økonomi ikke skal være en barriere for deltagelse, og at flere familier får adgang til en uge fyldt med oplevelser, aktiviteter og fællesskab – en ferieoplevelse i trygge rammer tæt på hjemmet.

EKSEMPEL PÅ SKEMA

FAMILIEAKTIVITETER

Familieaktiviteterne er hjertet i FamilieCamp og giver jer mulighed for at være aktive og skabe oplevelser sammen på tværs af alder og niveau. Her deltager børn og voksne side om side i sjove, udfordrende og anderledes aktiviteter, hvor fokus er på fællesskab, samarbejde og bevægelsesglæde.

I løbet af ugen vil I blandt andet kunne prøve stjerneløb, sjove stafetter, lege, samarbejdsøvelser, hvor hele familien arbejder sammen. Aktiviteterne tilpasses, så alle kan være med, og så både børn og voksne føler sig trygge og får gode succesoplevelser undervejs.

Familieaktiviteterne giver jer mulighed for at prøve nye ting sammen, støtte hinanden og skabe fælles minder. Det handler ikke om at præstere, men om at være sammen, have det sjovt og opleve glæden ved bevægelse som familie.

For mange familier bliver disse fælles oplevelser nogle af ugens største højdepunkter – og noget, man glæder sig til og taler om længe efter campen er slut.

BØRNE AKTIVITETER

Her er der fuld fart på og masser af sjove oplevelser!

Børnene bliver samlet i aldersopdelte grupper med faste instruktører, som skaber et trygt, sjovt og motiverende fællesskab. Her skal vi lege, springe, klatre, bevæge os og prøve en masse spændende aktiviteter i løbet af ugen.

Vi bruger blandt andet springcenter, parkourfaciliteter, svømmehal og idrætsområder, hvor børnene kan udfordre sig selv, lære nye ting og få succesoplevelser – uanset niveau.

Der vil være fokus på bevægelsesglæde, fællesskab og nye venskaber, og vi lover en uge fyldt med oplevelser, som børnene vil huske længe efter campen er slut.

VOKSEN AKTIVITETER

Mens børnene er i gang med deres aktiviteter, har de voksne mulighed for at deltage i deres egne bevægelsesaktiviteter.

Her kan du prøve forskellige former for træning og aktiviteter som gymnastik, funktionel træning, parkour, svømning og andre idrætsaktiviteter – alt sammen tilpasset, så alle kan være med uanset erfaring og niveau.

  • Tre bevægelsesniveauer sikrer, at alle kan være med:

    • Grøn: rolige aktiviteter med lidt bevægelse

    • Gul: moderat aktivitet for de fleste

    • Rød: fysisk krævende aktiviteter for dem der har lyst

Der er fokus på bevægelsesglæde, fællesskab og det at prøve noget nyt i trygge rammer. Du kan vælge at udfordre dig selv, lære nye færdigheder eller blot nyde at være aktiv og en del af fællesskabet.

Der vil også være tid til sociale aktiviteter og samvær med de andre voksne, så campen bliver en uge med både aktivitet, fællesskab og gode oplevelser.

FACILITETER

BELLINGES MANGE MULIGHEDER:
  • Moderne springsal med trampoliner, springgrav og springredskaber

  • Gymnastiksal til gymnastik, bevægelse og fællesaktiviteter

  • Tennisbaner

  • Badmintonbaner

  • Fodboldbaner og store udendørs arealer

  • Løberuter og grønne områder

  • Bålplads og hyggelige udeområder

  • Opholdsrum til pauser og sociale aktiviteter

  • Parkourområde til leg, udfordringer og bevægelse 

  • Petanque baner

DYRUPS MANGE MULIGHEDER:
  • Svømmehal med mulighed for leg og vandaktiviteter

  • Idrætshaller

  • Paddlebaner

  • Fitnesscenter

  • Udendørs aktivitetsområder

MÅLTIDER

Vi serverer varieret, sund og børnevenlig mad alle dage. Måltiderne giver energi til en aktiv dag og skaber gode rammer for hyggeligt samvær. Menuen tilpasses, så alle kan være med. 

Se nedenunder eksempler på hvad måltider kunne bestå af:

MORGENMAD
  • Havregryn, mysli og cornflakes

  • Frisk frugt

  • Brød med smør, ost og marmelade

  • Yoghurt

  • Mælk, juice, kaffe og te

FROKOST
  • Rugbrød og sandwich med forskelligt pålæg

  • Pastasalat med kylling eller grønt

  • Grøntsagsstave og frugt

  • Wraps med fyld

  • Let varm ret enkelte dage

AFTENSMAD
  • Mandag: Pasta med kødsovs og salat

  • Tirsdag: Kylling med ris og grøntsager

  • Onsdag: Lasagne og salat

  • Torsdag: Grill eller buffet med forskellige retter

FORMMIDAG PAUSE

Der serveres en let forfriskning mellem aktiviteterne, så både børn og voksne kan få ny energi:

    • Frugt

    • Grøntsager

    • Saft

    • Kaffe og te

EFTERMIDDAG PAUSE

Om eftermiddagen er der igen mulighed for at tanke op:

  • Frugt

  • Grøntsager

  • Saft

  • Kaffe og te

AFTEN FORFIRSKNING

Om aftenen er der mulighed for at samles og hygge efter dagens aktiviteter:

  • Frugt

  • Kaffe og te

  • Vand og saft

  • En lille sød ting enkelte aftener

PRAKTISKE OPLYSNINGER

FamilieCamp afholdes i Bellinge Idrætscenter som er vores base med brug af områdets og byens nærliggende og fantastiske faciliteter til bevægelse og aktivitet. Her har vi adgang til blandt andet gymnastikhaller,  springhal, svømmehal, udendørs områder og sociale opholdsrum.

De mange faciliteter giver mulighed for en uge med stor variation, hvor både børn og voksne kan prøve nye aktiviteter, udfordre sig selv og være en del af et aktivt fællesskab. 

FamilieCamp er støttet af Odense Kommune gennem den præstationsfrie pulje. Denne støtte gør det muligt at tilbyde campen til en reduceret pris, så flere familier kan deltage i en aktiv ferie med fokus på fællesskab, bevægelse og gode oplevelser. FamilieCamp er ikke et alternativ til andre ferier – det er en ferie fyldt med unikke oplevelser, nærvær og minder for hele familien.

Ca. 2 uge før campstart sendes et infobrev med alle vigtige informationer.

UNDERVISERE

FamilieCamp ledes af et engageret team af erfarne instruktører og undervisere med baggrund inden for gymnastik, idræt og børne- og ungeaktiviteter. Der vil også være mulighed for, at nogle af jer deltagere kan stå for at dele ud af jeres meget forskellige erfaringer med alt fra kreative aktiviteter, sang, madlavning, Zumba, styrketræning, oplæg mm.

Børnene tilknyttes faste instruktører i deres børnegrupper, som skaber trygge rammer, fællesskab og gode oplevelser gennem hele ugen. Instruktørerne har erfaring med at arbejde med børn og unge og har fokus på både udvikling, trivsel og bevægelsesglæde.

Voksenaktiviteterne varetages af både kvalificerede instruktører og jer selv, som tilpasser aktiviteterne, så alle kan deltage uanset niveau og erfaring.

Vores mål er, at alle deltagere – både børn og voksne – føler sig trygge, velkomne og inspirerede, og at hele familien får en uge fyldt med bevægelse, fællesskab og gode oplevelser.

TILMELD DIG HER

Scroll to Top